Har du hedebølge hver dag – og sidder du måske for tæt på en printer der varmer?
Nye printere har mange fordele og er bl.a. blevet rigtig gode til at spare på strømmen, ingen tvivl om det! De har alle en form for “spar strøm mode”, på alle tænkelige og utænkelige måder. Og det er skam også en rigtig god ide!
Varme er et problem!
Men nu er det sjældent alt kun er positivt. Det vi kan se producenterne gør, er at bruge ekstra meget strøm, når der skal printes. Det betyder at de kan have en “standby strøm” på 200 watt, mens de måske bruger over 2000 watt når de printer.
Udover et højt strømforbrug, udvikler det også rigtig meget varme – RIGTIG meget varme!
Arbejdstilsynet om varme
Når du er på arbejdet, anbefaler arbejdstilsynet en temperatur på i mellem 20-22°C. Men en ting er sikkert, for at sikre et godt arbejdsmiljø, må temperaturen ikke være over 25°C (med undtagelse af perioder med hedebølge).
Men hvis din printer bruger 2000 watt, er det rent faktisk det samme som at tænde en elektrisk varmer, som dem du måske har stående på terrassen om aftenen. Og den giver pænt med varme ik?
Selvfølgelig er der ikke en identisk varmeudvikling som en elektrisk varmer har, men du kan ikke forbruge 2000 watt uden det varmer deroppe omkring! Man skal se det som en helhedsbetragtning, når der tales om strøm og varme. Høj varmen kan ikke være foruden højt strømforbrug – og omvendt!
Placering og udluftning
Glem ikke placeringen i lokalet. Organiser din printer park, så du får ledt varmen væk. Du kan både sikre et bedre arbejdsmiljø, spare penge og CO2 på dit aircondition forbrug ved at tænke over dine printeres placering.
En print rådgiver kender de fleste fabrikater og ved hvad de bruger af strøm og hvad det giver af varme. Det bedste råd er at søge professionel hjælp.





