3. august
2009
Miljø politik er mange ting og kan se ud på mange måder. Vi er faldet over en dansk miljø politik som Energi E2 (nu kendt som DONG, red) benyttede i 2003 – som iMPS.dk mener danner et godt udgangspunkt for alle virksomheder der ønsker en miljø politik der ser på strøm og CO2.
Miljø Politik for Energi E2/DONG 2003
Energi E2’s miljøpolitik er at:
- tilstræbe, at nye produktionsanlæg for el og varme teknisk og miljømæssigt lever op til bedste tilgængelige teknik
- gennemføre løbende miljømæssige forbedringer og forebygge forurening
- overvåge og registrere E2’s miljøpåvirkninger og minimere produktion af ikke-genanvendelige mineralprodukter
- inddrage miljømæssige overvejelser ved tilrettelæggelsen af el- og varmeproduktionen
- overholde love og myndighedskrav på miljøområdet og medvirke til at opfylde nationale og internationale miljømålsætninger
- kommunikere åbent og sagligt om virksomhedens miljøforhold og aktiviteter på miljøområdet i konstruktiv dialog med kunder, myndigheder og organisationer
- uddanne medarbejderne til aktiv deltagelse i miljøarbejdet
- støtte forskning og deltage i udvikling af miljøvenlige teknologier og processer
- samarbejde med udvalgte leverandører om miljøforbedringer
Miljømålsætningerne vurderes en gang om året og ændres efter behov. Ved ændringer bliver der taget hensyn til tekniske muligheder, økonomiske, driftsmæssige og forretningsmæssige forudsætninger og til interessenternes synspunkter.





